Du vil blive en super vigtig del af vores Serviceteam indenfor elektromekaniske opgaver som: elmotorer, gear, pumper og ventilation m.m.
Jobbet:
Electro Care ApS søger derfor en engageret servicemontør/tekniker til vores afdelinger i København, Frederiksværk og Slagelse. Du bliver en del af et team på 35 dygtige og engagerede medarbejdere, som alle er med til at sikre kvalitetsbevidste løsninger til vores større industrikunder.
Du kommer både til at arbejde på værkstedet og køre ud og løse opgaver for vores kunder. Opgaverne består primært af elektromekaniske vedligeholdelsesopgaver samt reparationsopgaver på elmotorer, gear, pumper og ventilation m.m., men også fejlsøgning af anlæg.