SERVICEMONTØR – ELECTRO CARE APS.
Vi har mange opgaver, så hvis du har sans for kvalitet og godt arbejde og sætter en ære i at levere et godt stykke håndværk, så bliv vores nye Service tekniker.
Du vil blive en super vigtig del af vores Serviceteam indenfor elektromekaniske opgaver som: elmotorer, gear, pumper og ventilation m.m.
Jobbet:
Electro Care ApS søger derfor en engageret servicemontør/tekniker til vores afdelinger i København, Frederiksværk og Slagelse. Du bliver en del af et team på 35 dygtige og engagerede medarbejdere, som alle er med til at sikre kvalitetsbevidste løsninger til vores større industrikunder.
Du kommer både til at arbejde på værkstedet og køre ud og løse opgaver for vores kunder. Opgaverne består primært af elektromekaniske vedligeholdelsesopgaver samt reparationsopgaver på elmotorer, gear, pumper og ventilation m.m., men også fejlsøgning af anlæg.
Kvalifikationer:
- Uddannet/rutineret Elektromekaniker, Elektrofagtekniker el.lign.
- Har erfaring med service, reparation og fejlsøgning af elmotorer, gear, pumper og ventilation.
- Kan arbejde selvstændigt
- Er fleksibel og stabil samt kan selv træffe beslutninger.
- Du har fokus på sikkerhed og miljø, samt kvaliteten af udført arbejde.
- Har kørekort
Det vil være et plus, hvis du har erfaring med:
- Laseropretning
- Afbalancering
- Vibrations- og lejestrømsmåling
- Indregulering af frekvensomformere
Dette er dog ikke et krav – vi tilbyder oplæring i ovenstående.
Vi tilbyder:
- Et attraktivt og uformelt arbejdsklima og gode kompetente kolleger
- Gode løn- og ansættelsesforhold
Du er velkommen til at kontakte Afdelingsleder Steen Hansen på telefon 28 10 70 12 – for yderligere oplysninger og spørgsmål.
Vil du være en del af en engageret og fremtidsorienteret virksomhed, så er det måske dig vi leder efter?
Vi ser frem til at modtage din ansøgning/CV på e-mail: kbh@electrocare.dk